Jeg elsker mit arbejde.

Jeg elsker at være chef på øverste hylde, være rådgiver, have indflydelse og sætte mit præg, skabe kultur og resultater. Kort sagt bidrage til menneskers, virksomhedernes og samfundets udvikling og bedste.

Mit arbejde har været en meget stor del af mit liv – både i timer, engagement og mening. Sådan har det altid været. Eller rettere - næsten altid.
Det ændrede sig for et år siden, hvor jeg sagde farvel til Corporate Life. Farvel til mit team, min afdeling og min direktørtitel.

For langsomt havde der sneget sig en følelse ind af aldrig at slå rigtigt til, aldrig at gøre nok, ikke bidrage nok, være nærværende nok. Det blev mere og mere tydeligt, at på trods af, at jeg havde verdens bedste job, så var der noget, der manglede. Jeg havde mistet glæden og lysten.
Efter et par gåture og nogle ærlige samtaler med min chef, valgte jeg efter godt 25 år med fuld fart på karrieren at sige farvel og træde ud i ingenting.

Eller rettere – jeg trådte ud i præcis det, jeg havde brug for. En pause. Et sabbatår.
Selv om det var sorgfuldt som bare pokker at sige farvel, så var det også en stor lettelse. Så stor, at jeg på dagen, fandt mig selv med et stort glas rødvin dansende rundt i min stue til Annie Lennox’ legendariske ”Sisters are doing it for themselves”. Det er ikke ofte, at det sker for sindige jyder, kan jeg afsløre.

Siden har jeg brugt tiden på at reflektere, analysere, mærke efter, drikke kaffe med kloge mennesker, tale med mig selv. Jeg har været til stede i mit eget liv på en måde, som jeg aldrig troede, jeg turde eller var i stand til. Jeg har brugt et helt år på – ja nogle ville sige ingenting. Jeg vil sige det allervigtigste.

Og nu er følelsen af lyst, energi, ambitioner generøsitet, iværksættertrang og mening kommet tilbage og det hele er lagt i gryden til et nyt arbejdsliv. Og det simrer – sammen med alt alle de gode råd, opmuntringer og henvendelser, som jeg har fået i det seneste år. I ved hvem I er. TAK.
Det er berigende at være i gang igen. I gang med et arbejdsliv, hvor jeg er min egen chef – hvor jeg sætter dagsordenen. Og hvor der er en bedre balance. Og hvor lysten driver værket.
Helt konkret sker det i rammerne af MOESGAARD Consult. Min en-kvinde-virksomhed, hvor jeg rådgiver om det, der ligger mit hjerte, faglighed og kompetencer nærmest. Nemlig krydsfeltet mellem kommunikation, ledelse og forretning – med fokus på bæredygtighed, mangfoldighed og samfundet.

Hjemmesiden er på plads, kontoret indrettet og de første kunder er i butikken. Men der er plads til mere. Så kære alle i dejlige mennesker i mit netværk. Tøv ikke med at tage fat i mig, hvis I har en opgave eller en udfordring, som kræver en erfaren rådgiver eller sparringspartner.
Jeg er klar. Igen.

”Man skal slippe noget, for at kunne gribe noget nyt”. Det var der en klog kvinde, der udtalte i dag i Børsen.
Det er en god sætning at huske på. Ikke mindst i dag hvor det bliver meldt ud, at jeg stopper som koncerndirektør i ATP.

Baggrunden er, at vi i koncernledelsen har ønsket at styrke ATP’s direktionssekretariat og i den forbindelse gennemførte nogle organisationsændringer i foråret. Det har betydet, at rollen og opgaverne som kommunikationsdirektør har ændret sig. Det har jeg og min chef haft en god og åben dialog om – og konsekvensen er, at vi har lavet en fratrædelsesaftale.
Om end det lige nu føles surrealistisk og trist at skulle sige farvel til det job, jeg har elsket og som har fyldt en meget stor del af mit liv i godt ni år - og selv om det er mere end svært at sige farvel til alle mine skønne medarbejdere og kolleger, så har jeg også en god følelse af, at beslutningen og timingen er rigtig for ATP og for mig.

Jeg kom til ATP i 2012. Opgaven var at etablere en kommunikationsafdeling og udvikle og professionalisere ATP’s kommunikationsarbejde. Vi startede småt, men stille og roligt tjente vi vores mandat og vi fik flere og flere opgaver. Og i dag har vi Danmarks sjoveste og bedste kommunikationsafdeling og jeg er stolt af at have stået i spidsen for.
Jeg har i løbet af min tid i ATP prøvet det meste. Jeg har haft privilegiet af at samarbejde med og rådgive fire direktører, arbejdet med mine kolleger i koncernledelsen og med ATP’s bestyrelse.

Jeg fik frie hænder til at bygge en afdeling fra bunden og sætte et helt nyt hold. Sammen har vi vist vores værd og vi har evnet at udvikle os i takt med at ambitionerne og behovene blev større og flere.

Jeg har nydt at søge indflydelse på det, som jeg synes, var vigtigt – på tværs af koncernen – og samtidig har jeg selv – med input fra andre – gennemgået en kæmpe udvikling selv. Jeg har fået lov til at sætte mit præg på ATP.
Og vigtigst – jeg har i selskab af mit team haft en fantastisk hverdag, hvor vi sammen har leveret på et utal af spændende opgaver, klaret udfordrende pressesager, håndteret store og små kriser OG heldigvis også vundet vigtige sejre og leveret flotte resultater. Alt sammen med udgangspunkt i det kæmpe samfundsansvar, som ligger som et grundvilkår for alt og alle i ATP.

Er på alle måder taknemmelig for den tid, jeg fik lov at bidrage til den samfundsopgave, som ATP løfter – til gavn for os alle.

Frederiksberg november 2021